Hvordan skulle det være muligt at være fuldkommen tryg i verden som den er?

Når jeg stiller mig uden for
jeg selv og kigger ind,
ser jeg, det er en uhyrlig
påstand at komme med,
det skulle kunne være muligt,
at føle sig helt tryg ved at leve
i verden, som den er,
alene i kraft af at bruge
tang i maden dagligt.
Ikke desto mindre
føler jeg mig tryg.
Jeg undrer mig naturligvis
over det og har gjort det
i så mange år nu,
jeg synes, jeg har
noget vedkommende
at dele om det.
Først skulle jeg måske nævne,
det også har at gøre med,
jeg aldrig ser 'nyheder',
hverken her eller der.
'Nyhederne' er i langt
de fleste tilfælde
gentagne dårligheder,
der hverken er oplysning
eller noget nyt.
Det er højst evige bekræftigelser af,
der er grund til at føle angst.
Jeg kan ingenting bruge angst til.
Jeg vil hellere i dybden studere,
hvad jeg gerne vil vide mere om
og så bruger jeg, som bekendt,
rigtig meget fritid på min
Tang-nyhedsstation,
hvor jeg har fornøjelsen
af at blive læst og at
min viden bliver brugt.
Hvordan genererer jeg så
energi til at få ting gjort
og nå alt det vi vil,
som tingene i dag
er skruet sammen?
Findes der da et alternativ
til den adrenalin
mange mennesker
benytter sig af som
brændstof, til at gøre
tingene hurtigt nok?
Den af mig ofte citerede
Tangdoktor Eric F.W. Powell
skrev allerede i 1968,
at jod nok til hver eneste
celle i kroppen vitaliserer
dem med en energi,
der i modsætning
til sukker og adrenalin
er virksom på højeste niveau,
stabilt udholdende
i alle døgnets vågne timer.
Der er ingen muligheder
dér, for at gå død i det.
♥ ♥ ♥
♥
Som vel efterhånden bekendt
af mine trofaste læsere,
er det udelukkende
spiselig tang,
der evner at levere
det for mennesket
tilstrækkelige jod.
Alternativet Potassium Iodide
(kalium iodid) duer ikke,
bl.a. fordi virkningen
af det aftager alt
for hurtigt.
Tang i morgenmaden
tanger simpelthen
menneskets energi op
til at præstere optimalt
samtlige vågne timer,
men kan sagtens
suppleres op
ved dagens øvrige måltider.
Et andet aspekt er,
som i det små,
således også i det store.
Cellerne i kroppen,
hvilken slags det så end er,
er utrygge og frygter
for morgendagen,
når de konstant
udsættes for at mangle
det meste af de
mikronæringsstoffer
(micronutrients)
de kun kan få tilført
i tilstrækkelig mængde
ved hjælp af det lille bitte,
daglige tangtilskud.
Angst i cellerne
forplanter sig
i hele kroppen,
såmænd også
i centralnervesystemet
og det mentale niveau.
Hjælp!
Der er trussel på livet!
Adrenalin!
PUMP PUMP!
Samtidig med adrenalin
sendes der også stresshormonet
kortisol ud i kroppen.
På sigt invaliderer det
Hippocampus i hjernen
og lægger mennesket ned
godt og grundigt.
Intet værdigt liv
uden en optimalt
fungerende Hippocampus.
En trejde faktor cellerne
naturligvis frygter
er det konstante bombardement
fra vores moderne miljø
af diverse celleforandrende
indflydelser.
De behøver planetens
stærkeste antioxydanter
for at modstå det.
Disse antioxydanter
får de i rig målestok
fra især slægten
af Fucus seaweeds,
hvilket også danske
forskere nu er begyndt
at få øje på.
En fjerde faktor er,
enhver celle i kroppen
har konstant behov
for at blive afgiftet
for affaldsstoffer,
de biokemisk producerer
+ at blive afgiftet for
giftige tungmetaller,
pesticider med videre,
vi udsættes for.
Det sørger alginat og fucoidan
i Fucus tang for,
bedre end noget andet
kan gøre det.
Femte faktor er,
fucoidan stimulerer
kroppen til at producere
tilstrækkeligt mange
skraldemandsceller,
de såkaldte makrofager.
De evner at rense kropsvævet
for selv noget så stygt
som mikroplastic.
Sjette faktor er,
Fucustangen
toptuner fuldautomatisk
tarmfloraen til
optimal sundhed.
Den supersunde
tarmflora producerer
dagligt store mængder
af de naturlige
'lykkepiller'
dopamin,
serotonin
og endorfin,
bl.a. på grundlag
af aminosyren
Tryptofan
fra Fucustangen.
Så kan man stå dér
og betragte verden
ganske uanfægtet,
mærkende i sig selv,
det er fedt
at være.
Hvad skulle
det ellers være?
Der er rige muligheder
for at købe Fucustangen
i denne webshop:
http://www.bestcare-uk.com/Seagreens-Seaweed-s/236.htm
Held og lykke
med det.
♥ ♥ ♥
♥